I denne artikel får du 13 konkrete råd fra søvncoachen Hanna Bergenkull om at introducere nye søvnrutiner for børn. Hvis du ikke har læst artiklen “Når du vil have styr på din rodede søvn”, anbefaler vi, at du gør det først.
1: Reflekter over, at dit barn udtrykker forskellige følelser
Som forælder er det let at tolke eventuelle negative følelser, dit barn udtrykker som “trist gråd”. Men faktum er, at børn, der har passeret de 6 måneder, i stedet ofte giver udtryk for forskellige former for utilfredshed.
- Trist/ynkeligt – dit barn græder og er ked af det, fordi han/hun er træt eller sur.
- Utilfredshed – findes i flere varianter såsom klynkeri, vrede og surhed.
- Rasende vred – “jeg vil ikke!”
2: Lær at lytte, fortolke og reagere på forskellige måder
Når dit barn er ked af det, så spørg dig selv “skal jeg handle nu, eller kan jeg vente og se, om det lykkes ham/hende at komme ud af denne følelse på egen hånd?”. At være forælder er et samspil mellem at hjælpe og vente med at hjælpe/løse situationen. Hvis du vil forbedre søvnen, skal du veksle mellem at hjælpe/støtte/distrahere og vente ved barnet og se, om det kan komme ud af følelsen af utilfredshed på egen hånd. Hvis dit barn græder, skal du handle og trøste dit barn.
3: Kan alle følelser findes?
At leve indebærer at føle og udtrykke følelser. Bevidst træning i at lytte og fortolke vores børns signaler åbner op for et samspil mellem at beskytte, hjælpe, vente og lade barnet klare mindre udfordringer på egen hånd.
Vi skal fortsætte med at beskytte og hjælpe. Vi skal blive ved med at trøste og vise omsorg. Men vi skal også lade vores børn få tid til at teste på egen hånd, selvom det betyder, at vores børn udtrykker utilfredshed i forskellige former fra tid til anden.
4: Tjek, at dit barn er helt friskt
Inden du beslutter dig for at indføre nye rutiner omkring søvnen, bør du være sikker på, at der ikke er nogle fysisk hindringer, såsom allergi, øre-næse-hals-problemer (f.eks. apnø), refluks og så videre.
5: Mørkt soveværelse om natten
Fordi lys, både dagslys og lys fra lamper, sender signaler til hjernen om at reducere produktionen af melatonin (som gør os trætte), har børn med rodet søvn eller som vågner for tidligt om morgenen behov for at sove i kulsorte soveværelser (op til ca. 2-årsalderen).
Børn over 2 år begynder at forstå, at der kan lure farer i mørket og har måske brug for lidt lys til at finde rundt i soveværelset. Et forslag er at lukke alt dagslys ude og lade døren til soveværelset stå lidt på klem, et mellemrum på ½ cm er nok, og at en svag lampe lyser et sted uden for soveværelset.
6: Bestem startdato
Tag kalenderen frem og se, hvornår det praktisk er muligt at indføre nye rutiner. Det tager en del tid at gøre det, og med stor omsorg anbefaler jeg, at I fokuserer på at gennemføre forandringen på to uger. I vil se en forbedring af søvnen inden for 2-6 dage.
Hvis I ikke ser en forandring inden for en uge, kan der være nogle ting, I har misset, og så er det klogt at holde en pause, læse og tænke, og så eventuelt fortsætte arbejdet.
7: Brug mad- og søvnur
En vigtig del af at få styr på rodet søvn er at følge et tydeligt skema, der er tilpasset barnets alder. Faste tidspunkter for spisning og søvn påvirker døgnrytmen, så dit barn er tilstrækkeligt sulten, når det er tid til at spise og tilstrækkeligt søvnigt, når det skal sove.
Indfør også daglige udendørsaktiviteter på skemaet, gerne 1 time både formiddag og eftermiddag. Dagslys og at være fysisk aktiv påvirker døgnrytmen og søvnen positivt.
8: Fysisk berøring – vigtigt, når nye rutiner introduceres
Massage, at bære i armene, klø på ryggen, rytmiske klap på rumpen eller forsigtige klap på hovedet er eksempler på fysisk berøring. Hvad der passer dit barn bedst afhænger af personlighed og alder. Den fysiske berøring er til for at hjælpe dit barn ud af de triste følelser eller følelser af utilfredshed, og er en vigtig del, når nye rutiner skal introduceres.
9: Tag afsted, når dit barn er klar over, at du gør det
Pædagoger på vores børnehaver minder os forældre om at sige farvel, når vi forlader vores barn – også selvom det vækker stærke følelser. At gøre dit barn opmærksom på, at du går, giver barnet en øget følelse af kontrol, og ud ad den kontrol vokser trygheden sig stærkere. Separationsangsten aftager, trygheden vokser og roen indfinder sig.
Stræb efter at forlade soveværelset, før hun eller han falder i søvn. Meddel, at du går ved gentagne gange at sige fx “sov godt – vi ses i morgen”.
10: Din stemme – en bro mellem dig og dit barn
Tal altid om, at du forlader soveværelset. og gør dit barn opmærksom på, at du går. Brug din stemme som et mantra og gentag det samme et par gange i træk. Vær derefter stille og lyt til, hvordan dit barn svarer og reagerer. Efter et stykke tid kan du, hvis du føler, det er nødvendigt, minde barnet om, at du stadig er uden for soveværelset.
11: Samspillet mellem fysisk berøring og din stemme
I den første uge (og især de første 2-4 dage), hvor de nye rutiner for at falde i søvn introduceres, er det af stor betydning, når det er nødvendigt, at være generøs og hurtig til at gå ind til sit barn og hjælpe barnet tættere på søvnen.
Sideløbende med arbejdet med den fysiske berøring, kan du arbejde med din stemme. Sigt efter gradvist at reducere den fysiske kontakt og lad din stemme overtage mere og mere.
12: Tålmodighed
At erstatte etablerede rutiner med nye tager tid og kræver både beslutsomhed og tålmodighed. Mange familier tager kontakt til mig og fortæller, at de har oplevet en meget positiv udvikling, men at putningerne og opvågningerne er blevet hyppigere. Prøv at være tålmodig, og hvis din mavefornemmelse er rigtig, er mit råd at fortsætte med de nye rutiner, du har indført.
13: Find måder at reducere stressniveauet på
At finde måder at hjælpe dig selv med at sænke stressniveauet og reducere bekymringerne kan hjælpe dig med at forbedre din søvn. En forholdsvis enkel måde er at øve bevidst vejrtrækning et lille stykke tid hver dag.
Hvordan du gør det er lige meget, men jeg vil virkelig opfordre dig til at tage et øjeblik hver dag til dig selv – og når du ikke får dagen til at hænge sammen, så accepter, at du ikke fik det øjeblik. Der er en ny dag i dag (eller i overmorgen…)