Folge deiner Schwangerschaft Woche für Woche mit Baby Journey!

Scanne den QR-Code mit der Handykamera, um die App herunterzuladen

Graviditetsuge 7

Verifiziert von
jordemoder

Charlotte Grønlund

Vielleicht interessiert dich auch

  • Klar til at føde? Her er 7 tips til at få fødslen i gang

    I de sidste stadier af graviditeten kan det føles som om tiden går i sneglefart, og længslen efter, at babyen kommer er enorm. Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at der findes et væld af husmortricks til at sætte…
  • 7 sikre tegn på, at fødslen er nær

    For mange kan det føles hårdt i slutningen af tredje trimester, og ikke kun på grund af den voksende baby i maven. Uvisheden om, hvornår du kommer til at møde den lille krabat, er mindst lige så udfordrende. Sandheden er,…
  • Få barnet til at sove i sin egen seng

    Hvordan får du dit barn til at falde i søvn, til ikke at vågne om natten, og hvornår er det tid for barnet at sove i sin egen seng? Når nye søvnrutiner skal implementeres, er det godt at gøre det…
  • Sex og samliv efter graviditet

    Nogle kommer hurtigt i gang med samlivet efter fødslen, men for mange tager det tid. At få et barn er en stor tilpasning, og det er slet ikke usædvanligt, at sexlivet bliver anderledes end før. Der er ingen fast tidsgrænse…
  • Bækkenbundstræning for gravide

    Derfor får du bækkenløsning – og så kan du både mindske og forebygge smerter ved hjælp af simple øvelser. Bækkensmerter under graviditeten er almindeligt. Helt op ti hver fjerde kvinde lider af bækkenløsning, som det populært kaldes, og symptomerne viser…

    Graviditetsuge 7

    Verifiziert von
    jordemoder

    Charlotte Grønlund

    Dit lille embryon gennemgår store forandringer denne uge – hjertet begynder at slå, og de første spirer til arme og ben tager form. En spændende milepæl i graviditeten!

    Baby: I denne uge begynder embryonets hjerte at banke!

    Udvikling

    I denne uge begynder det, som med tiden bliver til arme at vokse, og i slutningen af ugen er det benenes tur til at få fart på. Et lille fun fact er, at armene altid vil være et skridt foran benene i udviklingen. Fingre og tæer begynder også at udvikle sig nu!

    Nu begynder embryonet at ligne en bøjet larve i formen. Benene er bøjede og endnu ikke synlige, og derfor måles længden i stedet mellem hoved og rumpe på dette stadie. Jordemødre omtaler denne måling som CRL (Crown-Rump-Length) i forbindelse med målingerne, der foretages ved ultralyd. Det lille embryon har mere end fordoblet sin længde i denne uge sammenlignet med sidste uge og er nu omkring 8-11 millimeter fra hoved til rumpe.

    Navlestrengen

    Ved fødslen er navlestrengen cirka 40-50 cm lang. Den ene ende af navlestrengen er fastgjort til moderkagen og den anden til barnets navle. På dette stadium er navlestrengen stadig meget kort. Under graviditeten når den at vokse til at blive lang, tyk og elastisk.

    Måske føles det som om navlestrengen er meget skrøbelig? Men faktum er, at den er robust nok til at modstå alle fosterets bevægelser gennem hele graviditeten. Navlestrengen er omgivet af et lag beskyttende gelé og har ét blodkar i sig, der transporterer næringsstof og iltrigt blod til fosteret. Og 2 blodkar der transportere det iltfattige blod væk fra fosteret.

    Mor: Bliver du ved med at falde i søvn midt på arbejdsdagen, eller går du rundt med en banan i lommen og har konstant kvalme?

    Det kan være hårdt, men bare rolig – det er en del af rejsen og symptomer, der forhåbentlig ikke varer for længe, men som regel forsvinder efterhånden som du kommer ind i andet trimester (det er dog forskelligt fra gravid til gravid).

    Tilstand

    I den syvende graviditetsuge ved langt de fleste kvinder, at de er gravide, da menstruationen nu bør være cirka 1-2 uger forsinket afhængig af menstruationscyklussens længde. Mange mærker graviditetssymptomer, men ikke alle. Livmoderen vokser og presser mod blæren, hvilket betyder, at du kan føle behov for at tisse ofte.

    Kroppen gennemgår en stor forandring under graviditeten, og mange kvinder mærker en følsomhed over for bestemte lugte eller smage. Er du mere træt end normalt og har et øget søvnbehov, kan det føles godt at vide, at det er helt normalt.

    Besøg hos din egen læge

    Har du bestilt din første tid hos din egen læge endnu? Hvis ikke, er det nu tid til at gøre det! Under det første møde med din egen læge vil du eller I modtage vigtig information om resten af graviditeten og fødslen.

    Når du skal til dit første besøg, vil du blandt andet få taget både en blodprøve og en urinprøve for at tjekke ting som blodtype (måske også barnets blodtype), HIV, leverbetændelse og din beskyttelse mod røde hunde. Egen læge vil også måle din blodprocent, blodsukker og blodtryk. Derefter vil I have en samtale, hvor du vil komme til at svare på spørgsmål om dit helbred og forhold til alkohol, tobak, nikotin og stoffer.

    Alle disse faktorer er nogle, der kan påvirke din og dit kommende barns sundhed og udvikling. Derfor er nogle besøg hos din egen læge eller jordemoderen dedikeret til at tale om disse ting og dit fysiske og psykiske helbred. Hvis du har et misbrug, er der samtalemuligheder og støtte at finde via klinikker eller hjælpelinjer, der har fokus på alkoholforbrug eller rygning, samt at give støtte og hjælp til at leve sundt både under og efter graviditeten.

    Husk, at rejsen gennem sundhedssystemet under graviditeten er forskellig fra region til region. Tal med din jordemoder om, hvad der gælder der, hvor du bor.

    Hvis du vil dele tanker og erfaringer med andre gravide eller forældre, kan du altid henvende dig til Baby Journey – The community! Vær med her! 

    Fosterdiagnostik

    Fosterdiagnostik går ud på at få information om barnet ved hjælp af ultralyd og kromosomtest. I første trimester, højst sandsynligt ved lægesamtalen eller den indledende samtale med jordemoderen, vil du blive informeret om fosterdiagnostik, og hvilke muligheder der tilbydes eller indgår hvor du bor. Du kan også få anbefalet forskellige alternativer, baseret på arv eller tidligere graviditeter.

    Doubletest

    Den mest almindelige kromosomtest, der tilbydes i Danmark, er sandsynligehedsberegningen ved Nakkefoldsskanningen ( baseret på doubletesten , moderens alder og nakkefoldes tykkelse) som viser sandsynligheden for, om fosteret har én af de 3 hyppigste kromosomafvigelser. Husk, at den er frivillig, og at prøvesvarene er vurderinger og ikke helt sikre svar. Inden du beslutter dig for at tage en test, uanset om det er screeningen ved Nakkefoldsskanningen eller en anden kromosomtest, kan det være godt at tænke over, hvorfor du/I ønsker at tage testen. Overvej også, hvordan en sandsynlighed for kromosomafvigelser ville være hos dig, og hvad du ville gøre med den information.

    NIPT

    En NIPT-test, som står for Non Invasive Prenatal Test, kan også tilbydes, afhængig af resultaterne fra screeningen ved Nakkefoldsskanningen. I en NIPT-test analyseres tre kromosompar, i en blodprøve fra den gravide med en højere grad af sikkerhed end i ved screeningen ved Nakkefoldsskanningen. Du kan også selv betale for denne test, hvis den ikke tilbydes til dig.

    Afhængig af resultaterne fra Doubletest eller NIPT kan der også foretages prøveudtagning fra moderkagen eller fostervandet, som kan give et sikkert svar om barnets kromosomer, hvis det er nødvendigt. Dette gøres på et hospital.

    Kommer du ind i graviditeten med et højt BMI, risiko for graviditetsdiabetes, spiseforstyrrelser eller lignende, får du hjælp af din jordemoder. Det er din ret at få den støtte, du har brug for under din graviditetsrejse, så vær ikke bange for at bede om den!

    Partner: Nu hvor I er gået ind i den syvende uge af graviditeten, ved I højst sandsynligt, at I venter et barn

    Hvis I lige har modtaget meddelelsen, foreslår vi, at I læser uge 5 og 6 til at begynde med!

    Besøg hos egen læge

    På et tidspunkt mellem nu og uge 10 kan det være tid til første besøg hos egen læge hvis I ikke allerede har været der. Inden besøget kan det være godt at læse op på fosterdiagnostik, men også at tale sammen om, hvordan I griber screeningen ved Nakkefoldsskanningen, NIPT og eventuelt yderligere undersøgelser som moderkage- eller fostervandsprøver an. Hvordan vil I reagere, hvis resultatet viser en kromosomfejl?

    Når I møder, egen læge kan du benytte lejligheden til at stille spørgsmål til graviditeten eller livet som kommende forælder. Egen læge er der for at støtte jer begge! Meget af opmærksomheden vil være på den gravide, hvilket kan få dig som partner til at føle dig lidt udenfor. Alt hvad der vedrører jer som personer og jeres forhold er vigtigt at tage op, det er jer to tilsammen, der bliver forældre. Der er støtte og vejledning at hente!

    Tanker og følelser

    Det er vigtigt at dele, hvordan du har det under graviditeten. Måske er det noget, du har længtes efter længe, eller noget der kommer som et chok? Livet forude kan også føles usikkert og måske skræmmende. Uanset hvordan du føler, er ingen følelser forkerte. Tal med din partner, venner, familie egen læge eller din jordemoder hvis du har brug for at få luftet dine tanker og følelser. Jo mere du taler med andre, jo mere forberedt og sikker vil du sandsynligvis være i din fremtidige rolle!

    Hvis du har en afhængighed

    Hvis du ryger, bruger snus, tager stoffer, havde/har en risikabel adfærd eller misbruger alkohol, kan du se dit kommende forældreskab som motivation til at holde op. Du kan henvende dig til din egen læge eller forskellige hjælpelinjer for at få hjælp, hvis du føler, du har brug for det.

    Har du brug for støtte, kan du altid starte med at tale med jeres jordemoder. Du kan også kontakte jeres jordemoder, hvis I endnu ikke har haft jeres første indledende samtale, samt alkolinjen eller rygestoplinjen.

    Vielleicht interessiert dich auch

    • Klar til at føde? Her er 7 tips til at få fødslen i gang

      I de sidste stadier af graviditeten kan det føles som om tiden går i sneglefart, og længslen efter, at babyen kommer er enorm. Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at der findes et væld af husmortricks til at sætte…
    • 7 sikre tegn på, at fødslen er nær

      For mange kan det føles hårdt i slutningen af tredje trimester, og ikke kun på grund af den voksende baby i maven. Uvisheden om, hvornår du kommer til at møde den lille krabat, er mindst lige så udfordrende. Sandheden er,…
    • Få barnet til at sove i sin egen seng

      Hvordan får du dit barn til at falde i søvn, til ikke at vågne om natten, og hvornår er det tid for barnet at sove i sin egen seng? Når nye søvnrutiner skal implementeres, er det godt at gøre det…
    • Sex og samliv efter graviditet

      Nogle kommer hurtigt i gang med samlivet efter fødslen, men for mange tager det tid. At få et barn er en stor tilpasning, og det er slet ikke usædvanligt, at sexlivet bliver anderledes end før. Der er ingen fast tidsgrænse…
    • Bækkenbundstræning for gravide

      Derfor får du bækkenløsning – og så kan du både mindske og forebygge smerter ved hjælp af simple øvelser. Bækkensmerter under graviditeten er almindeligt. Helt op ti hver fjerde kvinde lider af bækkenløsning, som det populært kaldes, og symptomerne viser…

      Artillerigatan 16

      114 51 Stockholm

      SE / NO

      Baby Journey

      Vilkår og betingelser

      Download vores app!

      ladda ner i appstore

      Copyright © Baby Journey

      Copyright © Baby Journey

      Mobile footer