Der er forskellige former for spiseforstyrrelser, såsom anoreksi og bulimi, som normalt begynder i teenageårene. Måske er du ikke blevet diagnosticeret med en spiseforstyrrelse eller mødt den rette person, der hjalp dig med at identificere dine tanker – men mærker selv, at du har (eller har haft) usunde tanker om kost, motion og hvordan det påvirker din krop.

Det kan handle om vurderende tanker om din vægt, at du tæller hver eneste kalorie du forbrænder, at du får angst i forbindelse med måltider eller spiser for at lindre en negativ følelse, der i sidste ende bidrager til mere angst. Usunde tanker om din krop og mad opstår, når du anvender vurderinger, der bidrager til bekymring/angst/kvalme etc., der påvirker din hverdag og dit velbefindende. Det er vigtigt at forstå, at sundhedsvæsenet ikke dømmer, men ønsker at give dig og dit foster de rette betingelser for at have det godt.

Der er forskning, der viser, at spiseforstyrrelser også kan starte under graviditeten. Mange gravide, som tidligere har haft problemer med spiseforstyrrelser, føler, at de bedre kan forholde sig til tanker om mad under graviditeten, men der er en vis risiko for tilbagefald på grund af kropslige forandringer. Der er mange mennesker, der får et nyt positivt perspektiv på kroppen under graviditeten og bliver overrasket over, hvad kroppen er i stand til.

Måske er tankerne og vurderingerne omkring din krop flyttet fra dig selv til, at den faktisk fremstiller en anden lille person og har brug for energi. Andre har svært ved ikke at kunne påvirke, at kroppen vokser og forandrer sig. Hvis du kaster op meget under graviditeten, kan det måske få dig til at huske et tidspunkt med opkastninger, hvor du ikke havde det så godt. Hvis du ikke har et sundt forhold til din krop, kan det også være hårdt at forestille sig, at et barn gerne vil amme på dine bryster eller kræve fysisk nærhed.

Hos gravide med spiseforstyrrelser, eller tidligere spiseforstyrrelser, har forskellige forskningsartikler vist, at der er øget risiko for blandt andet anæmi (blodmangel), for tidlig fødsel, hyperemesis (ekstrem kvalme), lavere fødselsvægt, øget risiko for fødselsdepression og problemer med tilknytning. Det er derfor vigtigt, at du fortæller din jordemoder, hvis du tidligere har haft en spiseforstyrrelse eller har et usundt tankemønster omkring mad og din kropsopfattelse, så du kan få den rette hjælp.

Under din graviditet kan du blive tilbudt ekstra støtte og undersøgelser for at sikre, at både du og dit foster har det så godt som muligt, når du drøfter disse tanker eller oplevelser med din jordemoder. Når du har født, tager sundhedsplejersken over og også her kan du få hjælp og støtte til at have det så godt som muligt og fremme tilknytningen til dit barn. Vær ikke bange for at bede om hjælp, så du har det bedst muligt under din graviditet og i den første tid som mor.

Fortæl din jordemoder og/eller sundhedsplejerske, hvis du:
• Har eller har haft en spiseforstyrrelse
• Har angst og/eller usunde tanker om mad og kropslige ændringer (inklusive overdreven motion)

Du kan få hjælp til:
• Støttesamtale med egen jordemoder/sundhedsplejerske
• Kontakt til psykolog for samtale/terapi/behandling
• Diætist
• Fysioterapeut
• Der er også specialiserede klinikker for spiseforstyrrelser, der har samlet sundhedspersonale med speciale i problemer relateret til spiseforstyrrelser, både i privat og offentligt regi. Du kan selv henvende dig til klinikkerne eller gøre det via en henvisning fra din jordemoder (eller anden sundhedsplejersker)

Har du brug for akut støtte, er der almennyttige organisationer, der har støttelinjer/chatmuligheder:

https://spiseforstyrrelse.dk/raadgivning

https://psykiatrifonden.dk/hjaelp-raadgivning