Er du nysgerrig efter, hvordan skjoldbruskkirtelhormoner interagerer med graviditeten, eller måske har du en allerede kendt skjoldbruskkirtelsygdom? For at have normal fertilitet, altså at optimere dine chancer for at blive gravid, kræves det, at du har normal funktion af skjoldbruskkirtlen. I denne artikel vil vi dykke lidt dybere ned i, hvordan hormonerne i skjoldbruskkirtlen virker.
Hvis du har en sygdom i skjoldbruskkirtlen, er du ikke alene. Omkring en til to procent af alle gravide kvinder har en tidligere kendt forstyrrelse af skjoldbruskkirtel-funktionen. Den mest almindelige er hypothyroidisme, hvilket betyder for lidt produktion af skjoldbruskkirtel-hormonet. Hvorfor er det vigtigt at have en fungerende skjoldbruskkirtel-produktion under graviditeten? Jo, fordi normal skjoldbruskkirtel-funktion hos den gravide blandt andet er vigtigt for udviklingen af fosterets hjerne og kognitive funktioner. Før 12. graviditetsuge mangler fosteret evnen til at danne sit eget skjoldbruskkirtel-hormon, og derfor er det vigtigt, at moderens produktion fungerer, som den skal.
I den første halvdel af graviditeten er fosteret afhængigt af normale hormonniveauer fra den gravide, som i denne tid forsyner fosteret med skjoldbruskkirtel-hormoner. Det øgede behov betyder derfor, at gravide skal øge deres hormonproduktion. Fra 28. graviditetsuge er fosteret tilstrækkeligt udviklet til, at det overlever via sin egen hormonproduktion.
For meget eller for lidt skjoldbruskkirtel-hormon
En sygdom i skjoldbruskkirtlen kan vise sig i form af for lav (hypo) eller for høj (hyper) skjoldbruskkirtel-funktion. Symptomer fra skjoldbruskkirtlen kan være diffuse og svære at opdage.
Hvis du har for lav produktion i skjoldbruskkirtlen (hypothyroidisme), kan du have symptomer som:
- Træthed
- Forstoppelse
- Kuldskærhed
- Nedstemthed
- Smerter i muskler og led
- Lav puls
- Hævelser i ansigtetTør hud og hårtab
Hvis du har for høj produktion (hyperthyroidisme) i skjoldbruskkirtlen, kan du få symptomer som:
- Hyperaktivitet
- Diarré
- Opspærrede øjne og synsforstyrrelser
- Høj puls og hjertebanken
- Rysten, ofte i hænderne
- Unormal svedtendens og hedeture
- Psykisk og fysisk træthed
- Vægttab
- Søvnproblemer
Det her med hormoner er kompliceret, selv for de mest belæste af os. Vi har tre deltagere i skjoldbruskkirtel-dansen; TSH, T3 og T4. Hormoner er kroppens eget signalsystem og rejser rundt gennem blodet for at ende det rigtige sted, hvor de kan handle. Forenklet fungerer produktionen i skjoldbruskkirtlen sådan her: Thyreoideastimulerende hormon (TSH) produceres i hypofysen (en kirtel i hjernen), som stimulerer skjoldbruskkirtlen til at producere sine egne hormoner. Skjoldbruskkirtlen har to forskellige hormoner, som den kan danne; T3 og T4. Dette går så rundt i en kompliceret cyklus, og kroppen signalerer selv, hvornår den har brug for mere eller mindre hormon ved at fornemme hormonniveauerne i blodet. Hvis kroppen bemærker et for lavt niveau af T3 og/eller T4, begynder hypofysen at udsende mere TSH. Så reagerer skjoldbruskkirtlen ved at øge sin produktion. Tilsvarende reducerer hypofysen produktionen af TSH, hvis vi har et for højt niveau af T3 eller T4.
Hvad kan der så opstå i forbindelse med graviditet? Jo, graviditetshormonet HCG (koriogonadotroprin) – du ved det hormon, der får det en graviditetstest til at vise positiv – virker stimulerende på skjoldbruskkirtlen i første trimester og kan tidligt i graviditeten bidrage til en øgning af skjoldbruskkirtel-hormonerne og dermed et fald i TSH. TSH kan derfor blive for lavt på et “falskt” grundlag fordi HCG bliver “snydt”. Denne fysiske forandring forsvinder ofte i andet trimester, og du skal muligvis have taget nye blodprøver for at sikre, at de retter sig til.
Til den hormonproduktion, der påvirker skjoldbruskkirtlen kræves jod, som er noget, vi får gennem maden. Jodmangel er usædvanligt i Danmark i dag, og de mest almindelige kilder til jod er primært animalske fødevarer og salt med jod.
Nedsat funktion i skjoldbruskkirtlen kan skyldes autoimmun kronisk betændelse i skjoldbruskkirtlen (Hashimotos sygdom). Ved en autoimmun sygdom angriber kroppens eget immunsystem kroppen. Forhøjet funktion i skjoldbruskkirtlen (diffus toksisk struma) er i de fleste tilfælde forårsaget af Graves’ sygdom. Den forhøjede produktion kan også være forårsaget af adenomer (godartede kirteltumorer), der producerer hormoner.
Sygdom i skjoldbruskkirtlen behandles med skjoldbruskkirtel-lignende hormon i tabletform. Hvis man ikke behandler en overproduktion i skjoldbruskkirtlen, øges risikoen for at føde for tidligt, for at fosteret bliver væksthæmmet, svangerskabsforgiftning og moderkageløsning. Hvis man ikke behandler en underproduktion, risikerer det at hæmme udviklingen af fosterets hjerne og kan øge risikoen for tidlig spontan abort.
Du kan også rammes af sygdom i skjoldbruskkirtlen efter fødslen. Hvis du har mistanke om, at du er ramt af sygdom i skjoldbruskkirtlen i tiden efter fødslen, skal du søge læge.
Det er altså almindeligt forekommende med sygdom i skjoldbruskkirtlen, og det er vigtigt at have normale hormonniveauer for at optimere dine chancer for at blive gravid, men ikke mindst for, at du har det godt som gravid og at fosteret udvikler sig som det skal. Hvis du har en mere alvorlig sygdom i skjoldbruskkirtlen, kan det være nødvendigt at besøge en speciallæge under din graviditet. Fortæl derfor jordemoderen, hvis du har eller kan have en sygdom i skjoldbruskkirtlen.
I Danmark tages TSH-niveauet på gravide kun ved kendt stofskiftesygdom eller ved specifikke risikofaktorer.
