Kroppen har brug for at optage mere sukker fra blodet, når du er gravid, end når du ikke er det. Blodsukkerværdien kan derfor blive for høj, hvis insulinen ikke rækker, og så kan man få konstateret graviditetsdiabetes. I denne artikel gennemgår vi, hvad det indebærer!

Ikke alle gravide er i stand til at imødekomme det øgede krav om insulinproduktion, som graviditeten medfører og udvikler derefter graviditetsdiabetes. Insulin er et hormon, der dannes i bugspytkirtlen og hjælper med at nedbryde blodsukkerindholdet i blodet (glukose). Under graviditeten (især den sidste del) opstår en nedsat følsomhed over for insulin, hvilket hovedsageligt skyldes hormoner, der udskilles fra moderkagen. Det betyder, at bugspytkirtlen skal producere mere insulin for at kompensere. Hvis bugspytkirtlen ikke er i stand til at producere nok, udvikler den gravide derfor graviditetsdiabetes, også kendt som GDM.

Hvem har risiko for at udvikle graviditetsdiabetes?
Alle gravide kan få graviditetsdiabetes. Den største risiko for at udvikle GDM har gravide, der har en høj alder, genetisk disposition for diabetes, overvægtige, tidligere har været gravide med GDM eller har født et for stort barn.

Hvorfor er graviditetsdiabetes ikke godt?
Hvis den gravide har forhøjet blodsukkerniveau i blodet, fører det også til forhøjet blodsukkerniveau hos fosteret (fordi højt blodsukker hos den gravide passerer gennem moderkagen).
Fosteret begynder så at producere mere insulin for at tage hånd om det øgede blodsukkerniveau. Insulin er et væksthormon for fosteret og risikoen er at fosteret tager meget på i vægt og bliver for stort. Dette kan igen føre til komplikationer under fødslen.

Hvordan opdager man graviditetsdiabetes?
I Danmark tilbydes gravide en glukosebelastning, hvis du har risikofaktorer eller tilfældigvis har for højt blodsukker, når jordemoderen tester dig under graviditeten. I sjældne tilfælde diagnosticeres diabetes direkte ved prøvetagning i fingeren, hvis niveauet skulle være alt for højt. I langt de fleste tilfælde stilles diagnosen GDM efter, at den gravide har fået foretaget en glukosebelastning. Under en glukosebelastning faster den gravide fra aftenen før og tager derefter en blodsukkerprøve, inden hun indtager sukkeropløsningen, men også 60 minutter og 120 minutter efter indtagelse af sukkeropløsningen. Resultatet diagnosticerer derefter en mulig graviditetsdiabetes.

GDM behandles via kost og motion, samt tabletter og/eller insulin afhængig af resultatet af glukosebelastningen, men også hvordan blodsukkerniveauet ser ud senere i graviditeten. Hvis diagnosen GDM stilles, skal den gravide ofte havet taget prøver af sit blodsukker.

Hvis du har haft GDM, har du større risiko for at udvikle diabetes type-II senere i livet. Opfølgning foregår normalt via sundhedscentret, når graviditeten er overstået – og det er vigtigt at følge op!