Fosteret i maven er omgivet af to stykker fosterhinder, som ligger lige ved siden af hinanden – nogenlunde som den tynde hinde under skallen på et hønseæg. Så længe fosterhinderne er intakte, beskytter de fosteret ved at forhindre bakterier i at trænge ind i livmoderen og fostervandet i at løbe ud.

De to fosterhinder kaldes chorion og amnion. Chorion er den yderste hinde og amnion er den, som ligger tættest på fosteret og støder op mod fostervandet.

Fosterhinder
Fosterhinderne er med til at beskytte fosteret og navlestrengen ved at holde trykket fra fostervandet jævnt fordelt inde i livmoderen, for eksempel ved plukkeveer. Når fosteret bevæger sig i fostervandet, bidrager det til udviklingen af fosterets muskler, knogler og lunger.

I starten af graviditeten er fostervandet helt klart, men efterhånden bliver vandet mere grumset på grund af de hår, talg og hudpartikler, som fosteret har skilt sig af med. Gennem hele graviditeten dannes der hele tiden nyt fostervand. Fosteret sluger fostervandet, som derefter optages i mave-tarmkanalen. Udløbet sker så via navlestrengen og moderkagen ud i den gravides blodkredsløb, men fosteret tisser også rester ud i fostervandet. Omkring 32 uger når fostervandsmængden sit højeste niveau på omkring 1000 ml, og synker derefter helt normalt. Det er muligt at måle fostervandsvolumen via ultralyd.

Navlestrengen
I navlestrengen er der to arterier og en vene, der hjælper med at *forsyne fosteret med iltholdigt blod og fjerne kuldioxid og affaldsstoffer*. Karrene er omgivet af en gelélignende struktur, der består af bindevæv. Navlestrengen er omgivet af fosterhinden og sidder fast på moderkagen. Det normale er, at den sidder centralt på moderkagen, det kan man se, når moderkagen kommer ud under fødslen.