I nogle tilfælde er man nødt til at igangsætte en fødsel, her hjælpes kroppen på forskellig måder, så livmoderhalsen bliver blød og klar til at kunne åbne sig ved hjælp af veerne. I denne artikel gennemgår vi hvordan!

Måske tænker du på, hvordan en fødsel sættes i gang, hvis den ikke starter naturligt? Igangsættelse af en fødsel kan ske af flere årsager. For eksempel kan der være årsager som svangerskabsforgiftning og graviditetsdiabetes, men også overbåren graviditet og langt vandafgang. I sundhedsvæsenet kalder vi igangsættelse induktion.

Valget af induktionsmetode afhænger af, hvor moden din livmoderhals er, men også om der er individuelle risikofaktorer såsom et tidligere kejsersnit. Jordemoderen eller lægen vil foretage en vaginal undersøgelse for at vurdere retningen på din livmoderhals, konsistensen, hvor langt hovedet er trængt ind i bækkenkanalen, hvor meget der er tilbage af din livmoderhals, men også om livmodermunden har åbnet sig lidt. Det kan være, at fosterhovedet ikke er fikseret, eller at dit fostervand allerede er gået. Afhængigt af resultaterne af undersøgelsen er der forskellige igangsætningsmetoder:

• Medicin ved brug af prostaglandiner (kan tages oralt eller vaginalt)
• Udvidelse af livmoderhalsen ved hjælp af et ballonkateter
• Punktering af fosterhinderne (amniotomi) og derefter smertestimulerende drop ved behov

Hvis din livmoderhals er meget umoden, starter induktionen normalt med medicinering med prostaglandiner, som får livmoderhalsen til at modnes. Medicinen kan gives ved gentagne lejligheder, og jordemoderen vurderer, om du får veer mellem doserne og kører en CTG for at se, at fosteret har det godt i maven.

For at kunne indlægge et ballonkateter skal du være åben nok til at føre kateteret ind (ca. 1-2 cm), men også her kan det være, at du skal have medicin, fordi den ikke føles modent nok. Jordemoderen vil så trække i ballonen med jævne mellemrum for at sikre, at den er spændt og udøver et optimalt tryk på livmoderhalsen. Tanken er, at den skal generere en lignende effekt på livmoderhalsen, som trykket fra fosterhovedet skulle have gjort (men nu måske ikke ligger langt nok nede). Når ballonen triller ud, er man ca 3-4 cm åben og igangsættelsen følges normalt op af, at jordemoderen derefter laver hul i fosterhinderne. Efter et stykke tid vil jordemoderen undersøge dig for at vurdere effekten af vandafgangen.

Hvis du ikke har fået veer og åbnet dig spontant, kan du få et ve-stimulerende drop. Det er ikke sikkert, at du vil gennemgå alle de trin, der er beskrevet ovenfor, men det afhænger af, hvordan din livmoderhals reagerer på hver enkelt procedure, og om dine fosterhinder er intakte eller ej. I nogle tilfælde åbner man sig så hurtigt af medicineringen, at trinnet med ballonkateteret bliver overflødigt. Glem ikke, at der altid er tale om individuelle vurderinger, og at regionale retningslinjer kan være forskellige.

Et tip er at forberede sig på, at en igangsætning kan tage tid, nogle gange flere dage. Forsøg derfor at tage ting med, som kan hjælpe dig med at fordrive tiden. Glem ikke, at den tid, du tilbringer på hospitalet, før du er i den aktive fase, ville du ellers sandsynligvis have brugt derhjemme.