Smertelindring er et af de helt store samtaleemner, når det kommer til fødslen. I denne artikel vil vi gennemgå farmakologisk smertelindring og de forskellige tilgængelige muligheder.
Der er to forskellige veje at gå, når det kommer til smertelindring under fødslen. Enten vælger du naturlige alternativer, disse kaldes ikke-farmakologisk smertelindring, eller også vælger du farmakologisk smertelindring – altså medicin. Vælger du medicin, er der flere forskellige muligheder, der bedøver smerten. Du kan vælge mellem disse:
- Lattergas – Lattergas har været brugt siden 1790’erne og blev oprindeligt brugt som et feststof. Mere end 100 år senere begyndte det at blive brugt i fødselshjælpen. Lattergas kan justeres i koncentration sammen med ilt. Cirka 14% af alle, der føder klarer sig udelukkende med lattergas, mange finder det tilfredsstillende selv at kunne kontrollere det. Husk, at der ikke er prestige i hvilken type af smertelindring, eller hvor meget smertelindring, du vælger at tage.
- Epidural (EDA) – Epiduralbedøvelse eller rygbedøvelse lægges i det, der kaldes epiduralrummet. Bedøvelsen sprøjtes ikke direkte ind i rygmarven, som man skulle tro, da epiduralrummet er uden for rygmarven.
Nogle gange vil anæstesilægen lægge bedøvelsen, når du sidder på sengekanten andre gange nåe du ligger ned på siden og krummer ryggen som en vred kat. Så bedøver lægen først huden, inden der indsættes et tyndt plastkateter, hvori der sprøjtes bedøvelsesmidler ind (nålen fjernes, du har ikke en nål siddende tilbage i ryggen). Enten fortsætter den bedøvende medicin med at blive injiceret via en pumpe, som den fødende selv kan styre (bare rolig, der er en maksimal dosis, du kan ikke trykke på knappen så mange gange, du vil), en pumpe, der injicerer en kontinuerlig dosis smertestillende medicin, eller jordemoderen fylder smertelindringen op via gentagne injektioner, når den fødende ønsker det. Valg af administrationsmetode afhænger af lokale rutiner.
Ulemper ved EDA omfatter blandt andet kløe (forekommer hos 50-80%) og blodtryksfald (kompenseres med rigeligt væskeindtag eller fx via drop). Hvis du har svangerskabsforgiftning (som giver forhøjet blodtryk), kan EDA derfor have positive bivirkninger. Sammenhængen mellem EDA og mulig negativ indvirkning på fødslens forløb, evnen til at presse og risikoen for instrumental fødsel diskuteres stadig i forskningsverdenen. Efter fødslen fjernes det tynde plastikrør.
- Spinal – Injektion gives i spinalrummet, altså inde i epiduralrummet, og giver en smertestillende effekt på cirka 1-4 timer. Denne form for bedøvelse har en hurtigere effekt, men aftager også hurtigere. Den kan derfor med fordel benyttes ved en fødsel, der forventes at gå hurtigt (i højere grad hos mødre, der har født før).
- PCB (paracervikal blokade) – Lokal indsprøjtning af bedøvelsesmiddel lægges i livmoderhalsen og blokerer nerver, der sender smertesignaler til hjernen. Effekten af et korrekt placeret PCB kan sammenlignes med effekten af en rygbedøvelse. PCB giver ikke smertelindring i skeden, bækkenbunden eller endetarmen, derfor kan den kombineres med en PDB i uddrivningsfasen (pressefasen).
- PDB (Pudendusblokade) – Kaldes også bækkenbundsbedøvelse. Lokal indsprøjtning af bedøvelsesmiddel lægges ved pudendusnerverne, som sidder ved siden af spinae (hvor der er en forsnævring i bækkenet). Jordemoderen eller lægen mærker efter, hvor spinae sidder og injicerer derefter en lokalbedøvelse, der blokerer de nerver, der sender smertesignaler til hjernen. Det er også muligt at placere en ekstern PDB, hvor injektionen placeres uden for skeden, men som har til formål at ramme samme sted. Denne bedøvelse bedøver vulva, perineum (mellemkødet) og den nederste tredjedel af skeden.
- Generel anæstesi (sedation) – Gives nogle gange ved kejsersnit i samråd mellem narkoselæge og fødselslæge. Dette betyder, at du sover igennem dit kejsersnit.
