Folge deiner Schwangerschaft Woche für Woche mit Baby Journey!

Scanne den QR-Code mit der Handykamera, um die App herunterzuladen

Guide: At tage sig af en nyfødt

Verifiziert von
jordemoder

Charlotte Grønlund

Vielleicht interessiert dich auch

  • Klar til at føde? Her er 7 tips til at få fødslen i gang

    I de sidste stadier af graviditeten kan det føles som om tiden går i sneglefart, og længslen efter, at babyen kommer er enorm. Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at der findes et væld af husmortricks til at sætte…
  • 7 sikre tegn på, at fødslen er nær

    For mange kan det føles hårdt i slutningen af tredje trimester, og ikke kun på grund af den voksende baby i maven. Uvisheden om, hvornår du kommer til at møde den lille krabat, er mindst lige så udfordrende. Sandheden er,…
  • Få barnet til at sove i sin egen seng

    Hvordan får du dit barn til at falde i søvn, til ikke at vågne om natten, og hvornår er det tid for barnet at sove i sin egen seng? Når nye søvnrutiner skal implementeres, er det godt at gøre det…
  • Sex og samliv efter graviditet

    Nogle kommer hurtigt i gang med samlivet efter fødslen, men for mange tager det tid. At få et barn er en stor tilpasning, og det er slet ikke usædvanligt, at sexlivet bliver anderledes end før. Der er ingen fast tidsgrænse…
  • Bækkenbundstræning for gravide

    Derfor får du bækkenløsning – og så kan du både mindske og forebygge smerter ved hjælp af simple øvelser. Bækkensmerter under graviditeten er almindeligt. Helt op ti hver fjerde kvinde lider af bækkenløsning, som det populært kaldes, og symptomerne viser…

    Guide: At tage sig af en nyfødt

    Verifiziert von
    jordemoder

    Charlotte Grønlund

    Under graviditeten finder vi information, læser artikler, bøger, lytter til podcasts og følger barnets udvikling i maven. Fødsel er det store endemål, og nogle gange kan det være svært at acceptere, at det faktisk er der, at alting begynder. I vil forlade fødeafdelingen som familie og starte livet derhjemme sammen. Uden en manual eller håndbog i forældreskab skal I tage jer af en person, der er helt afhængig af jer. I denne guide gennemgår vi, hvordan den første tid derhjemme kan se ud, hvad barnet har brug for fra dig, og hvor du kan henvende dig, hvis du har brug for støtte.

    I denne guide:

    – De første dage derhjemme
    – Hvor ofte og hvor meget skal barnet spise i den første tid?
    – En nyfødts søvnbehov
    – At skifte ble
    – Babyens hud og navle
    – Klip neglene
    – Babytøj
    – Første besøg af sundhedsplejersken

    De første dage derhjemme
    At forlade hjemmet gravid og komme hjem med et nyt lille menneske kan føles nervepirrende, nervøst, skræmmende og vidunderligt på samme tid. Nu begynder det liv, som efterhånden bliver jeres nye hverdag, og det kan tage tid, før I finder ud af, hvad der virker for netop jer.

    Familie og venner vil måske besøge babyen allerede i de første par dage efter, at I er kommet hjem. For nogle føles det godt, mens andre føler, at de vil hellere vil lande et par dage eller uger, før de er klar til at modtage besøg. Føl efter, hvad du føler dig tryg ved, og vær ikke bange for at opsætte nogle regler for dem, der eventuelt måtte komme. Det er helt fint at bede dem om at vaske hænderne omhyggeligt, medbringe deres egen kaffe/mad og holde besøget så langt/kort, som du føler dig tilpas ved. Alle vil få deres chance for at møde og lære barnet at kende, det behøver ikke ske i de første to uger.

    nyfødt

    Mange har hørt udtrykket “babyboblen”, og lige så ofte som den er lyserød, luftigt og vidunderlig, kan det også være en boble af fødselssmerter, kilovis af vasketøj (hej babyopkast, utætte bleer og bryster, der sprøjter mælk på alt og alle), søvnmangel og en følelse af at være nybegynder i livets vigtigste rolle. Det er helt normalt, at følelserne svinger mellem højt og lavt humør. Hvis du har en partner, er dennes absolut vigtigste opgave at aflaste dig på alle tænkelige måder. Sørg for eksempel for at du kan gå i bad, spise god mad, have et regelmæssigt væskeindtag og tage dig af babyen så meget som muligt. Intensiteten i, hvor ofte du skal made og være der for babyen, kan føles overvældende. Mind dig selv om, at det er en kort periode, hvor alt er så intenst.

    I Danmark har alle partnere ret til to ugers fri fra deres arbejde i forbindelse med at de bliver forældre (ansøgningen sker via Udbetaling Danmark). Det betyder, at I som familie får to uger til at lande sammen efter fødslen. Mange benytter lejligheden til at gå ture med barnevognen, prøve at køre bil med den nyfødte eller andre ting, hvor det kan føles godt at være to den første gang, så du, der siden skal være hjemme, er mere parat til selv at gøre disse ting. Amning og pasning af et barn er et fuldtidsjob, og det er vigtigt at minde sig selv om dette og sænke kravene til, hvad dagene ellers skal indeholde.

    Hvor ofte og hvor meget skal barnet spise i starten?
    Hvis du ammer, vil meget af den første tid gå med at være der for babyen, når den vil spise. Fortsæt gerne med at have baby meget hud-mod-hud de første dage derhjemme. Babyen viser, at den er sulten ved at stikke tungen ud, sutte på læberne og smække dem mod hinanden, bevæge sig meget rundt, sutte på hænderne, åbne munden, lede efter brystet og til sidst græde.

    nyfødt

    Når barnet er mæt, stopper det med at sutte aktivt eller falder i søvn ved brystet. Det er helt individuelt, hvor længe og ofte dit barn ønsker at spise, og hvor meget modermælk en baby får under en ammesession. Hvis dit barn vokser, som det skal, kan amme, når det har lyst og virker tilfreds, er det et tegn på, at barnet får tilstrækkeligt. Hvis din baby er rask, behøver du normalt ikke vække den for at spise. Benyt i stedet muligheden for at amme oftere i babyens vågne perioder.

    Lyt til barnets egne signaler, også hvis du giver modermælkserstatning, både hvad angår sult og tegn på, at barnet er mæt. Et sundt barn har evnen til selv at regulere, hvor meget det har brug for at spise. En tommelfingerregel for de første dage er, at barnet gerne vil spise oftere end 8-12 gange om dagen, før den modne mælk er løbet til. Hvilket den normalt gør på dag 3-5. Når den modne mælk er løbet til, kan man gå ud fra, at barnet skal spise omkring 8-12 gange i døgnet. Lad tiderne være lidt flydende og følg barnets signaler. Nogle gange vil barnet gerne sove lidt længere i løbet af døgnet og så spise mere senere på døgnet.

    Søvnbehov for en nyfødt
    Som med alt andet, når det kommer til børn, er alle forskellige, og det gælder også for søvn. Nogle spædbørn sover 16 timer i døgnet, mens andre har brug for op mod 22 timer. Dette kan også variere fra dag til dag.

    nyfødt

    I starten kender babyen ikke forskel på dag og nat, det er en viden, der kommer med tiden. For at give babyen de bedst mulige betingelser for at sove om natten, er det vigtigt at holde rummet mørkt, sørge for at det er køligt, og at barnet falder mæt i søvn. I den første tid skal du måske skifte ble om natten, hvis barnet har afføring, hvis det bare tisser, kan det vente til om morgenen.

    At skifte ble
    I den første tid bruges der rigtig mange bleer, op til 8-10 bleer om dagen. Det er vigtigt at skifte barnets afføringsble med det samme for at undgå svie og udslæt. Vask helst barnet i hånden under rindende vand og dup tørt med et håndklæde, det er det mest skånsomme for babyens rumpe. Spørg gerne om hjælp til dette på hospitalet. Ellers kan man bruge en vaskeklud med lunkent vand og også babyolie ved behov.

    nyfødt

    Lad gerne barnet ligge nøgen og lufte i forbindelse med bleskiftene, og se det som en hyggestund, hvor I kan snakke, synge og kigge på hinanden. Nogle børn elsker at ligge på puslebordet, mens andre slet ikke synes, det er sjovt, dette kan også gå op og ned. Prøv at hænge noget farverigt over puslebordet, som barnet kan kigge på. Små børn har brug for varme, så prøv at lægge et håndklæde eller et tæppe over babyens krop, hvis du føler, at den fryser i forbindelse med bleskiftet. I forbindelse med bleskiftene kan man med fordel give barnet mavemassage et par gange dagligt for at stimulere bevægelse i tarmene og minimere mavekramper. Alle børn lider af mavekramper og “stressede” maver i det første leveår, dette på grund af lidt bevægelse og umodne tarme.

    Babyens hud og navle
    Du kan bade barnet allerede den første uge efter du kommer hjem hospitalet. Navlen behøver ikke at være faldet af. Fjern bleen, og tør eventuelt afføring væk, inden du bader barnet. Brug kun vand og babyolie, sæbe udtørrer babyens følsomme hud. Sørg for, at badevandet holder en temperatur på omkring 37-38 grader. Det er vigtigt at vaske alle barnets hudfolder, fx i nakken, armhulerne og lysken. Sørg for at tørre/duppe med et håndklæde efterfølgende, så alle folder er tørre. Du kan også bruge babyolien til at smøre babyens hud efter badet.

    nyfødt

    Det er almindeligt, at en nyfødts hud skaller, er lidt tør og har forskellige små udslæt. Det kan være tilstrækkeligt at holde sig til to bade om ugen for ikke at udtørre huden. Lad gerne babyen ligge nøgen og lufte sine hudfolder efter badet.

    Navlestumpen, der bliver tilbage, vil tørre ud, blive sort og derefter falde af. Dette kan tage alt fra et par dage og op til to uger. Vask med vand og dup den tør med et håndklæde eller babyservietter, hvis der kommer tis eller afføring på den, eller hvis det bløder fra navlen. Barnet har ingen følelse på stumpen, så du skal ikke bekymre dig om, at det gør ondt. Det er helt normalt, at navlen lugter dårligt, inden den falder af.

    Kontakt et egen læge eller konsulter din sundhedsplejerske, hvis der kommer pus fra navlen, og huden omkring den er rød, hævet og ser ud til at være øm. Så kan det være en infektion, der skal behandles.

    At klippe negle
    At klippe en nyfødts negle kan føles skræmmende, men med lidt øvelse bliver det hurtigt lettere. I den allerførste tid er neglen og huden nedenunder mere sammenvokset, så der anbefaler vi, at du filer neglene lige af og/eller forsigtigt river neglene af i stedet for at klippe. Det kan du gøre, så længe barnets negle er bløde. Når babyen bliver lidt ældre, kan du skifte til en baby-negleklipper/neglesaks. Sørg for at du har god belysning og en rolig baby. Vent til barnet sover, hvis det ikke forholder sig i ro. Det er almindeligt at skulle klippe to gange om ugen, tåneglene vokser generelt lidt langsommere.

    nyfødt

    Babytøj
    At klæde en nyfødt på kan være en større udfordring, end du måske tror. Undgå tøj, som du skal trække ned over hovedet, og tøj med lynlås eller andre hårde materialer. Slå om-bodyer er et godt og fleksibelt stykke tøj til en nyfødt. Husk at små børn er følsomme over for kulde, så skift deres tøj på et varmt og trygt sted. Et tip er at have mange små håndklæder, bodyer og bukser klar ved puslebordet. Opkastning, lækkende bleer med afføring og tisseuheld er almindelige på puslebordet, og så er det rart at have en skiftemulighed lige ved hånden. Der kan gå meget tøj på en dag, især hvis du har en baby, der kaster meget op.

    nyfødt

    De fleste forældre synes, at det er svært at vide, hvor meget tøj de skal give deres børn på, så du er ikke alene, hvis du føler dig lidt forvirret. Om sommeren er det vigtigt, at barnet er beskyttet mod solen, så invester i heldækkende, tyndt tøj. Om vinteren er det smart at køre med lag-på-lag for nemt at kunne regulere barnets temperatur. Husk at åbne overalls eller køreposen i barnevognen, hvis du er ude og fx skal ind i en butik i et stykke tid. Mærk på halsen eller brystet om barnet har det varmt nok. Hænder og fødder er generelt koldere, selvom de selvfølgelig ikke skal være frysende kolde.

    Sundhedsplejerskens første besøg
    Cirka 1-2 uger efter du kommer hjem fra hospitalet, kommer en sundhedsplejerske hjem til dig. Her foretages en undersøgelse af barnet, hvor de tjekker vægt, længde, navle, hud, hoved mv. Det kan være smart at skrive eventuelle spørgsmål eller bekymringer ned, som du/I ønsker at drøfte med sundhedsplejersken. Noget I har brug for støtte til noget, I ikke føler virker eller noget, der bekymrer jer. Intet spørgsmål er for småt, for stort eller tabubelagt. Det er helt normalt at føle og tænke meget som nybagt forælder.

    Vielleicht interessiert dich auch

    • Klar til at føde? Her er 7 tips til at få fødslen i gang

      I de sidste stadier af graviditeten kan det føles som om tiden går i sneglefart, og længslen efter, at babyen kommer er enorm. Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at der findes et væld af husmortricks til at sætte…
    • 7 sikre tegn på, at fødslen er nær

      For mange kan det føles hårdt i slutningen af tredje trimester, og ikke kun på grund af den voksende baby i maven. Uvisheden om, hvornår du kommer til at møde den lille krabat, er mindst lige så udfordrende. Sandheden er,…
    • Få barnet til at sove i sin egen seng

      Hvordan får du dit barn til at falde i søvn, til ikke at vågne om natten, og hvornår er det tid for barnet at sove i sin egen seng? Når nye søvnrutiner skal implementeres, er det godt at gøre det…
    • Sex og samliv efter graviditet

      Nogle kommer hurtigt i gang med samlivet efter fødslen, men for mange tager det tid. At få et barn er en stor tilpasning, og det er slet ikke usædvanligt, at sexlivet bliver anderledes end før. Der er ingen fast tidsgrænse…
    • Bækkenbundstræning for gravide

      Derfor får du bækkenløsning – og så kan du både mindske og forebygge smerter ved hjælp af simple øvelser. Bækkensmerter under graviditeten er almindeligt. Helt op ti hver fjerde kvinde lider af bækkenløsning, som det populært kaldes, og symptomerne viser…

      Artillerigatan 16

      114 51 Stockholm

      SE / NO

      Baby Journey

      Vilkår og betingelser

      Download vores app!

      ladda ner i appstore

      Copyright © Baby Journey

      Copyright © Baby Journey

      Mobile footer