En helt ny verden har åbnet sig med babyens ankomst, og udover at lære den lille krabat at kende, er det tid til at få et overblik over madrejsen! Her giver vi dig værdifuld information om dit barns spisevaner fra fødslen til 1-årsalderen.

Modermælk eller modermælkserstatning
Det kan tage forskellig tid for barnet at lære at amme die og for moderen at få amningen til at fungere, så begge føler sig tilfredse og trygge. Når barnet dier, regulerer det selv, hvor ofte og hvor meget det vil spise, men i de første uger skal barnet måske vækkes, så der ikke går for lang tid mellem amningerne. Når barnet ammes, stimuleres mælkeproduktionen, derfor kan man amme barnet så ofte det vil, især i de første uger. Hvis du har problemer med amningen, får brystkomplikationer eller har brug for ekstra støtte, er det godt at henvende dig til sundhedsplejersken.

Hvis du har valgt at give dit barn flaske, finder du anbefalinger på emballagen til hvordan du blander modermælkserstatningen, og hvor meget barnet skal spise. Da babyer er følsomme over for bakterier, er det vigtigt at have god håndhygiejne, når du blander modermælkserstatning. Hvis du er usikker på, hvordan du skal give dit barn flaske og hvor meget du skal give, så spørg sundhedsplejersken.

Det er almindeligt at spædbørn gylper, det kaldes overskydende opkast og er helt normalt. Det skyldes, at musklen mellem mavesækken og spiserøret ikke er færdigudviklet og ikke holder tæt. Det går som regel over, når barnet begynder på fast føde. Hvis du føler, at barnet er generet af opkastningerne eller kaster op med en utrolig kraft, kan du kontakte din sundhedsplejerske eller læge.

Ønsker du at kombinere amning og flaskemadning, er det altid godt at rådføre sig med sundhedsplejersken først. Det er godt at vide, at flaskemadning kan forstyrre amningen og mængden af produceret mælk, hvis du ønsker at fuldamme, men en gang fra tid til anden forstyrrer sjældent!

Behovet for D-vitamin
Modermælk eller modermælkserstatning indeholder alt den næring, barnet har brug for i de første seks måneder. Den eneste undtagelse er D-vitamin, som barnet skal have i form af D-vitamindråber.

Smageportioner
Når barnet er 4-6 måneder, kan du begynde at give barnet smageportioner med en blød konsistens og puréer. Lad gerne barnet prøve mange forskellige smage og konsistenser, og lad barnet prøve at spise selv. Det skal være behageligt at spise, så lad barnet tage den nødvendige tid til at lære at spise og nyde at spise sammen.
Barnet begynder at øve sig i tyggebevægelser fra det er 6 måneder gammelt, derfra kan du give barnet bløde bidder at tygge på, men tag tingene i et tempo, der passer til dit barn. Hvis han/hun ikke har vist interesse for mad, kan det føles for tidligt at starte med små bidder nu, og det er helt okay.

Ved 8-10 månedersalderen synes mange børn, at mad er utrolig spændende og vil gerne selv i gang med at spise. Læg nogle bløde bidder på en tallerken, så kan barnet selv tage dem. At klatte med maden og få mad i hele ansigtet er en del af at lære at spise mad! Selvom det kan være udfordrende med alt det rod som forælder.

Hvilken mad bør undgås inden 1-årsalderen?
En del fødevarer bør ikke gives til børn under et år. Det man ikke skal give er honning, grønne bladgrøntsager, rødbedesaft, grønne kartofler, hele nødder, upasteuriseret mælk, riskager, risdrik og sukker. Det er også godt at være sparsom med saltet. Det er ikke farligt at lade barnet prøve nødder, men de skal have en konsistens, som barnet kan spise uden, at de får dem galt i halsen. Gluten er godt at vænne barnet til langsomt, mens barnet ammer eller får modermælkserstatning.

Introduktion af gluten og mulige reaktioner
Du kan begynde at introducere små mængder gluten allerede i 4-5 månedersalderen, og så øge mængden, når barnet bliver ældre. Gluten findes i fødevarer, der indeholder hvede, rug og byg. Havre indeholder kun lidt gluten. Nogle børn kan reagere på et fødevarestof, dette kan mærkes ved at barnet får udslæt/eksem, opkastning eller ondt i maven. Også små babyer kan reagere på mad, som moderen har spist, hvis barnet ammer.

Hvis du har mistanke om, at barnet reagerer på et fødevarestof, så tal med sundhedsplejersken eller kontakt en læge. Hvis dit barn reagerer med vejrtrækningsproblemer eller mister bevidstheden, så ring 112.