Hvor meget sover børn i forskellige aldre, hvordan skaber man en god natlig rutine, og hvordan fungerer børns søvncyklusser egentlig? I denne artikel gennemgår vi grundlæggende information om børn og deres søvn.

Hvor længe sover børn i forskellige aldre?
I løbet af de første tre måneder sover babyer normalt omkring 15-18 timer i døgnet. I 3-12 måneders alderen sover børn op til 17 timer i døgnet, normalt 9-12 timer om natten og 2-5 timer i dagtimerne. Børn i alderen 1-2 år sover normalt 12-14 timer i døgnet, heraf 1-2 timer i løbet af dagen.

Alle børn er unikke, hvis dit barn afviger fra dette, er det helt normalt. Hvis du føler, at noget ved søvnen ikke fungerer, som det skal, kan du altid kontakte din sundhedsplejerske.

Hvorfor vågner børn om natten?
At vågne om natten er en del af barnets søvnmønster. En søvncyklus består af 4 faser: døsighed, let søvn, dyb søvn og drømmesøvn. En søvncyklus er cirka 45-60 minutter, og mellem hver cyklus (når søvnen er på det letteste) er det almindeligt, at barnet vågner. Selv vi voksne vågner ofte om natten, selvom vi normalt ikke husker det.

Andre almindelige årsager til, at børn vågner om natten, er fordi de er sultne, ønsker nærhed, varme eller en tør ble. Når børn er syge eller har ondt i maven, vågner de som regel oftere.

I løbet af natten bearbejder barnet indtryk fra den overståede dag, og i perioder, hvor barnet har fået mange nye indtryk, kan søvnen blive mere urolig. Det kan for eksempel være tilfældet, når barnet har gjort motoriske fremskridt såsom at begynde at kravle, eller når barnet gennemgår en større forandring som at starte i børneinstitution. Barnet har brug for mere støtte og nærhed om natten i disse følsomme perioder.

Er der noget, jeg kan gøre for at hjælpe mit barn med at få optimal søvn om natten?
Børn er forskellige, og deres behov for søvn og søvnvaner i løbet af de første to år varierer alt efter alder, udviklingsfase, temperament og hvad de beskæftiger sig med i løbet af dagen. Forælderens eller forældrenes personlighed spiller også en rolle i forhold til at finde sovevaner, der passer til dig/jer.

Den bedste søvnrutine i en given periode skal muligvis ændres i takt med, at barnet bliver ældre, og behovene ændrer sig. Prøv dig frem og vær lydhør over for barnets signaler. For at optimere barnets søvn kan man generelt bestræbe sig på at gøre putningen og selve natten så sikker og forudsigelig som muligt for barnet. Babyer og småbørn har generelt gennem førskoleårene et stort behov for tryghed og nærhed om natten.

De første måneder er det godt at forsøge at have en fleksibel tilgang til barnets søvn, da barnet endnu ikke har etableret en døgnrytme. Søvnen er her for det meste styret af sult og mæthed og kan variere meget fra dag til dag. Stræb efter at lære barnet at kende og følg barnets signaler, såsom at give mad, når det virker sulten og at hjælpe det med at falde i søvn, når det virker træt. Lad det være mørkt og stille når barnet spiser om natten, for at signalere, at det er nat.

Ved 3-4 måneder oplever mange, at en del rutiner langsomt begynder at falde på plads, og barnet begynder at etablere en døgnrytme. Det kan nu være tid til at indføre en aftenrutine før og under putning. Find en tilbagevendende rutine, hvor I laver noget roligt sammen, som barnet sætter pris på. Aftenrutinen kan se forskellig ud, men generelt er det godt at stræbe efter faste tilbagevendende tidspunkter for hvornår den starter, at den er rolig med få indtryk, og at den indeholder nærhed til forælderen. Stræb efter dæmpet belysning og færre indtryk.

Aftenrutinen har flere egenskaber, der understøtter søvnen. Nærheden til forælderen, og det at den vender tilbage på samme måde hver aften, giver tryghed og forudsigelighed, som letter indsovningen. De reducerede indtryk og roligere aktiviteter hjælper barnet med at falde til ro og slappe af. Den understøtter også barnets naturlige døgnrytme ved at signalere, at det er aften og tid til at sove. At falde i søvn indebærer at turde give slip og ikke længere være vågen og i kontakt med forælderen eller den, der står for putningen, så man kan hjælpe barnet med at falde i søvn ved at være der og gradvist mindske nærheden og kontakten, indtil barnet falder i søvn.

For at hjælpe barnet med at falde i søvn igen, er det godt at stræbe efter at give så meget kontakt og nærhed, som barnet synes at have behov for på det tidspunkt, men ikke mere stimulation end nødvendigt. Hvis barnet vågner op, så lyt og prøv at høre, hvad barnet har brug for. Hvis barnet vågner og virker roligt, er der måske slet ikke behov for kontakt for, at det kan falde i søvn igen. Nogle gange kan barnet have brug for nogle beroligende ord, andre gange kan det være kropskontakt såsom en beroligende hånd på ryggen.

Hvis barnet vågner og er ked af det, skal det måske op i armene for at falde til ro. At give så meget kontakt og støtte, som barnet behøver for at falde i søvn igen, giver barnet en oplevelse af, at der er støtte at finde, når det er nødvendigt i løbet af natten. Det giver barnet en tryghed, som er god for søvnen, og barnet vil ved flere og flere lejligheder kunne klare at falde i søvn igen på egen hånd. Forsøg at lære og lytte til barnets lyde og signaler, lad det guide, hvor meget kontakt, der er brug for.