Den første tid som nybagt forælder er ofte meget omvæltende. Pludselig er der et nyt lille væsen i familien, og mange ting, man har taget for givet, ændrer sig.

Der sker store forandringer på det psykologiske plan, når man får en baby. Dette kan nogle gange efterlade forventningerne til at blive forælder uopfyldte i den første periode efter fødslen. Udover at lære den lille baby at kende, giver et nyt forældreskab blandede følelser – både positive og negative – og det er helt normalt. Det er almindeligt, at kærligheden til babyen, som du måske havde forventet skulle dukke op umiddelbart efter fødslen, først kommer efter lidt tid, når du er begyndt at lære babyen at kende og knytte bånd til den lille.

Samtidig med, at du føler lykke, eufori og stærk kærlighed til barnet, kan du bekymre dig om sygdomme, ulykker, eller at du selv kommer til at skade barnet. Som nybagt forælder kan man have skyldfølelse over automatiske negative tanker som “jeg er ikke en god nok forælder”, “tænk hvis barnet bliver traumatiseret, hvis jeg ikke umiddelbart kan tage det op, når det skriger”, “hvad nu hvis jeg ved et uheld taber barnet”. Det er almindeligt at befinde sig i følelsesmæssige storme af alle slags som nybagt forælder. Bekymring er svær at føle, men bekymring er trods alt et vitalt instinkt, der gør én til en bedre forælder.

I passende dosis er bekymring godt for barnet, det gør en opmærksom på potentielle farer, fx hvis barnet har for lidt tøj på eller ser ud til at have en sygdom. Ofte lægger den største bekymring sig, når barnet er omkring tre måneder gammelt, og så kan en følelse af tryghed begynde at vise sig. Hvis bekymringen fortsætter, tager overhånd og begynder at hæmme dig i hverdagen, bør du tage det op med sundhedsplejersken, som kan rådgive eller hjælpe videre. Eksempler på dette er for eksempel at undgå aktiviteter, som der reelt ikke er nogen grund til at undgå. Hvis I er to forældre i partnerskab, er det vigtigt og nyttigt at bekræfte og støtte hinanden frem for at lade bekymringerne sprede sig mellem jer.

At…

• Føle bekymringer for sit forældreskab (gør jeg det rigtige, er jeg omsorgsfuld nok osv.)
• At føle sig bekymret over barnets udvikling (hvorfor gør barnet dette, er det normalt osv.)
• At opleve følelsesmæssige udsving; lykke, irritation, frygt, opstemthed, træthed, tristhed, glæde

… er helt normalt, så længe bekymringerne eller humørsvingningerne ikke overtager hverdagen eller fører til, at man undgår aktiviteter, der egentlig ikke skal undgås, såsom at gå en tur med barnet, tage barnet med, når man skal købe mad eller drikke kaffe med en ven.