Følg din graviditet uge for uge med Baby Journey!!

Scan QR-koden med din telefons kamera for at downloade appen

Graviditetsuge 40

Verificeret af
jordemoder

Charlotte Grønlund

Vielleicht interessiert dich auch

  • Klar til at føde? Her er 7 tips til at få fødslen i gang

    I de sidste stadier af graviditeten kan det føles som om tiden går i sneglefart, og længslen efter, at babyen kommer er enorm. Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at der findes et væld af husmortricks til at sætte…
  • 7 sikre tegn på, at fødslen er nær

    For mange kan det føles hårdt i slutningen af tredje trimester, og ikke kun på grund af den voksende baby i maven. Uvisheden om, hvornår du kommer til at møde den lille krabat, er mindst lige så udfordrende. Sandheden er,…
  • Få barnet til at sove i sin egen seng

    Hvordan får du dit barn til at falde i søvn, til ikke at vågne om natten, og hvornår er det tid for barnet at sove i sin egen seng? Når nye søvnrutiner skal implementeres, er det godt at gøre det…
  • Sex og samliv efter graviditet

    Nogle kommer hurtigt i gang med samlivet efter fødslen, men for mange tager det tid. At få et barn er en stor tilpasning, og det er slet ikke usædvanligt, at sexlivet bliver anderledes end før. Der er ingen fast tidsgrænse…
  • Bækkenbundstræning for gravide

    Derfor får du bækkenløsning – og så kan du både mindske og forebygge smerter ved hjælp af simple øvelser. Bækkensmerter under graviditeten er almindeligt. Helt op ti hver fjerde kvinde lider af bækkenløsning, som det populært kaldes, og symptomerne viser…

    Graviditetsuge 40

    Verificeret af
    jordemoder

    Charlotte Grønlund

    I denne artikel kan du læse alt om den 40. graviditetsuge. Du får information om babyens udvikling, forandringerne i den gravide kvindes krop og nyttige tips til denne fase af rejsen mod at blive familie.

    Baby: Nu er barnet cirka 51 cm langt og vejer omkring 3,5 kg. Og terminsuge er her! YOU DID IT 🎉

    Barnet forbereder sig til fødslen

    Fødslen nærmer sig, og barnet samler derfor en masse energi og antistoffer via moderkagen nu, som skal beskytte barnet i den første tid. Hvis fødslen bliver anstrengende, har barnet i maven lagret energi til at kompensere for disse belastninger, for eksempel den kortvarige mangel på ilt, der er meget almindelig i forbindelse med fødslen.

    Den energireserve, som barnet har tilegnet sig, er nok til at støtte barnet i løbet af den første levedag, hvis fødslen har været normal. Det er derfor, at nyfødte babyer ikke behøver at blive madet de første 24 timer, men barnet skal selvfølgelig ammes eller få flaske, hvis det viser interesse for det.

    Hvis du ønsker at amme, og den nyfødte ikke sutter i løbet af det første døgn, anbefales det, at du med få timers mellemrum stimulerer modermælken/brystet til at sende signaler til hjernen om at producere modermælk. Form hånden til et “C-greb” rundt om brystet. Tryk hånden ind mod brystkassen, og luk derefter forsigtigt grebet, samtidig med, at du drejer dit “C-greb” let og fører fingrene ud mod brystvorten. Prøv at omfavne hele brystet, så du får alle mælkekanalerne med for effektiv tømning. Du skal derfor føre “C-grebet” bagud, sammen og fremad! Men husk, det skal ikke gøre ondt.

    Afnavling og prøver fra navlestrengen

    Når barnet er kommet ud, er det tid til at klippe navlestrengen, det gøres efter et par minutter eller lidt længere, og så sættes en elastik på navlestumpen. Efter fødslen kan sundhedspersonalet spørge dig, om de må tage prøver fra navlestrengen. Nogle hospitaler tester rutinemæssigt alle babyer, mens andre gør det baseret på fødslen. Det kan for eksempel være, hvis man har mistanke om, at barnet var utilpas under fødslen eller havde iltmangel. Ved at tage prøver fra navlestrengen kan dette analyseres. Husk, at du som forælder altid skal give dit samtykke, inden denne type undersøgelse gennemføres. Spørg sundhedspersonalet om mere information, hvis du er usikker.

    Når moderkagen skal ud

    Et stykke tid efter at navlestrengen er klippet, er det tid til at få moderkagen ud. Du kan mærke, at din mave strammer sammen, ligesom ved veer, og giver følelsen af at ville presse, eller jordemoderen vil mærke på din mave om livmoderen er trukket sammen og bede dig om at presse. Jordemoderen kan også lede moderkagen ud ved forsigtigt at trække i navlestrengen, nogle gange mens han/hun trykker på maven.

    Hvad sker der, hvis moderkagen ikke slipper?

    Nogle gange skal moderkagen muligvis fjernes med hånden, hvis den ikke slipper. Dette gøres af en fødselslæge på operationsstuen, og du vil i dette tilfælde blive bedøvet.

    Hvis livmoderen ikke trækker sig sammen efter fødslen, vil det bløde voldsomt, så det er vigtigt hurtigt at sikre sig, at moderkagen kommer ud. Dette foregår under bedøvelse på operationsstuen og udføres af en fødselslæge.

    Når moderkagen er ude, vil jordemoderen undersøge, at den er intakt, at fosterhinderne er intakte, og at der er tre navlekar i den. Den side af moderkagen, som barnet havde mod sig i livmoderen sammenlignes normalt med et træ, da blodkarrene ligner grene og stamme, mens de nederste kar ligner træets rødder. Jordemødrene kalder dette normalt livets træ!

    Efter fødslen

    De første to timer efter fødslen anbefales det, at barnet ligger hud-mod-hud uden tøj eller ble sammen med moren, med et tæppe eller et håndklæde over sig. Det fremmer nemlig barnets og forælderens tilknytning samtidig med, at barnet kan bevare sin normale kropstemperatur. Hvilket igen gør, at barnet sparer energi, hvilket er godt for at holde blodsukkeret stabilt. Sidst, men ikke mindst, er det godt for niveauerne af oxytocin. der holder sig høje moren har barnet tæt ved sig– hvilket igen får livmoderen til at trække sig sammen. Alt går hånd i hånd!

    Hvis fødslen var med et hyperakut kejsersnit, lægges moren som regel til at sove, og så kan barnet komme til partneren eller ledsageren og ligge hud-mod-hud. Moderen bliver passet på opvågningsafdelingen, og efterfølgende kan partneren og barnet komme der, så alle kan være sammen. Hvis moren var vågen under kejsersnittet, forbliver alle sammen hele tiden.

    Mor: I denne uge når du ENDELIG din termin! Har du en følelse af, at noget er i gang endnu? Vi er så imponerede over dig – du klarede det, og din milepæl er nået!

    Har du plukkeveer endnu?

    Nu mærker du højst sandsynligt plukkeveer, der kommer og går. Det er primært almindeligt at mærke disse veer om aftenen og nætterne, fordi niveauet af oxytocin er på det højeste, når du sover og/eller hviler. Hvis plukkeveerne aftager, behøver du ikke gøre noget ved det, men vi forstår, at du nok foretrækker, at de forstærkes på det her tidspunkt.

    Igangsætning

    Nogle gange skal fødsel igangsættes, hvis den ikke starter naturligt. her træffes afgørelsen af en fødselslæge ud fra barnets eller den gravides tilstand. Det kan også være baseret på længden af graviditeten. I Danmark er det forskelligt hvornår igangsættelse sker ud fra graviditetens længde og hvilken region du bor i, dog senest uge 42+0. Hvis der er en anden årsag til, at fødslen skal igangsættes (induceres), planlægges det normalt allerede med den gravide og en fødselslæge under graviditeten.

    Hvad indebærer igangsætning?

    Der er forskellige metoder at igangsætte på, og det styres af, hvor moden livmoderhalsen og modermunden er. Det kan være tabletter, der gives for at få livmoderhalsen til at modnes og trække sig sammen, et blødt kateter, der udvider modermunden, at prikke hul i fosterhinderne, så vandet går, eller at give dråber, der stimulerer veerne.
    Du vil have et planlagt besøg hos jordemoderen kort efter terminsdatoen, og har du ikke nået at føde, vil jordemoderen tage samtalen om eventuel igangsætning under dette besøg. Rutinen er, at jordemoderen kontakter fødeafdelingen, som så laver planlægningen sammen med dig. Hvornår i tid man planlægger igangsættelsen til varierer afhængigt af hvilken region du bor i, og hvis du når at føde, aflyses tidspunktet automatisk.

    Råmælk

    Råmælk er barnets første kost, der er tilpasset til netop dit barn, derfor kan mængden af råmælk variere. For nogle gravide kvinder lækker brysterne råmælk under graviditeten. For nogle kan det lække meget, mens det for andre ikke lækker overhovedet. Hvorvidt brysterne lækker under graviditeten, vil ikke påvirke, om amningen fungerer godt eller ej.

    Når barnet er 24 timer gammelt, og i de næste 24 timer derefter, skal barnet genopbygge sine energidepoter og ammes for at få et stabilt blodsukker. Jo mere barnet ammes og brysterne stimuleres, jo mere mælk produceres der og jo hurtigere starter mælkeproduktionen! Anbefalingen er da at amme mindst 8-10 gange om dagen, men mange babyer ammer endnu mere end det.

    Råmælken, som barnet spiser i starten, indeholder mere protein og mindre fedt og kulhydrater end den modne modermælk, som løber til et par dage efter fødslen. Råmælken indeholder også antistoffer, der kan beskytte barnet mod infektioner.

    Hvis dit barn får modermælkserstatning, vil du blive vejledt af jordemoderen på hospitalet om dette. Jordemoderen vil her gennemgå, hvilke mængder der er passende at give barnet i det første døgn og dagene efter du er kommet hjem.

    Baby Journey efter fødslen!

    Tak fordi vi fik lov til at guide dig igennem graviditeten helt frem til terminen. Vi håber, at du har modtaget en masse værdifuld information under rejsen, så du føler dig forberedt til den første tid med din baby.
    Efter fødslen håber vi, at du vil komme tilbage til os og registrere dit barns fødsel 💕 Så kan vi være her for dig i fem år mere og guide dig igennem alt, hvad småbørnsårene indebærer – såsom tilknytning, søvnbesvær, introduktion af mad, barnets udvikling, forældrerelationen og meget mere. Vi har erfarne eksperter inden for forskellige områder til at hjælpe dig, så du kan få glæde af de absolut bedste tips, der findes.

    Fødselshistorie

    Så snart du har registreret dit barns fødsel og er landet i livet med babyen, kan du skrive din fødselshistorie ned i appen. Du vil se funktionen på startskærmen, samme sted hvor du har plejet at klikke dig ind for at læse om din graviditetsuge!

    Partner: Snart er jeres barn her endelig! Nu skal I være tålmodige, tålmodige.. og endnu mere tålmodige.

    Når først fødslen starter, behøver det ikke nødvendigvis at gå så hurtigt som i filmene – det kan endda tage et par dage. Så det er godt at øve jeres tålmodighed allerede nu – det er en egenskab, du helt sikkert får brug for som forælder.

    Forberedelser og hvile

    Indtil tiden kommer, er det godt, hvis du hviler så meget du kan sammen med den gravide, så I begge har en masse energi, når fødslen starter. Hvis du har lidt overskud, vil vi råde dig til at gennemgå alle vores tjeklister og sætte kryds ved de sidste ting inden babyens ankomst.

    Mentale mål

    At føle sig frustreret, når man er så tæt på målstregen er almindeligt, nogle gange også kombineret med bekymring for, hvordan barnet har det og vil have det ved fødslen. Tag et par mentale billeder af mål og øjeblikke, som du længes ekstra meget efter nu, og tal om dem med din partner. Det er positivt at dele disse målbilleder med hinanden, så gør dem så levende og detaljerede som muligt. Forestil jer en tur i solskinnet, beskriv hvordan det føles, når I går der i solen med jeres barn i barnevognen. Hvor skal I hen og hvad laver barnet?

    Snart er alt denne venten overstået, og du vil endelig komme til at holde dit barn for første gang!

    Vielleicht interessiert dich auch

    • Klar til at føde? Her er 7 tips til at få fødslen i gang

      I de sidste stadier af graviditeten kan det føles som om tiden går i sneglefart, og længslen efter, at babyen kommer er enorm. Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at der findes et væld af husmortricks til at sætte…
    • 7 sikre tegn på, at fødslen er nær

      For mange kan det føles hårdt i slutningen af tredje trimester, og ikke kun på grund af den voksende baby i maven. Uvisheden om, hvornår du kommer til at møde den lille krabat, er mindst lige så udfordrende. Sandheden er,…
    • Få barnet til at sove i sin egen seng

      Hvordan får du dit barn til at falde i søvn, til ikke at vågne om natten, og hvornår er det tid for barnet at sove i sin egen seng? Når nye søvnrutiner skal implementeres, er det godt at gøre det…
    • Sex og samliv efter graviditet

      Nogle kommer hurtigt i gang med samlivet efter fødslen, men for mange tager det tid. At få et barn er en stor tilpasning, og det er slet ikke usædvanligt, at sexlivet bliver anderledes end før. Der er ingen fast tidsgrænse…
    • Bækkenbundstræning for gravide

      Derfor får du bækkenløsning – og så kan du både mindske og forebygge smerter ved hjælp af simple øvelser. Bækkensmerter under graviditeten er almindeligt. Helt op ti hver fjerde kvinde lider af bækkenløsning, som det populært kaldes, og symptomerne viser…

      Artillerigatan 16

      114 51 Stockholm

      SE / NO / EN / DE

      Baby Journey

      Vilkår og betingelser

      Download vores app!

      ladda ner i appstore

      Copyright © Baby Journey

      Copyright © Baby Journey

      Mobile footer