Huden er kroppens største organ og fungerer som en barriere mod ydre påvirkninger som bakterier, kemikalier, slitage og tryk. Et spædbarns hud er kun en femtedel så tyk som en voksens og kan reagere derefter.

Milier
Mange nyfødte har små og hårde, hvide knopper, normalt på næse eller kinder. Knopperne kaldes milier. De generer ikke barnet, forsvinder af sig selv og kræver ikke behandling.

Storkebid
Et storkebid består af små røde kar i huden og ses normalt på barnets nakke, næse, øjenlåg eller pande. Mærkerne kan være rød-rosa eller lilla og bliver som regel mere fremtrædende, hvis barnet skriger. Det er helt ufarligt og falmer af sig selv, efterhånden som barnets hud bliver tykkere.

Mongolpletter
Mongolpletter ses som et mørkere område af huden, ofte over lænden eller hofterne. Pletterne kan være let blågrå og er mere almindelige hos børn med mørk hud. De kan nogle gange forveksles med blå mærker. De er fuldstændig harmløse og falmer normalt i løbet af barndommen.

Jordbærmærke
Hæmangiom, eller jordbærmærke, er ofte ikke til stede ved fødslen, men opstår normalt, når barnet er et par uger gammelt. Jordbærmærket består af en samling blodkar i eller under barnets hud. De kan være placeret hvor som helst på kroppen og er helt ufarlige. Mærket er normalt hævet med en klar rød farve. Hvis det sidder dybere, er farven som regel mere blålig. Et jordbærmærke kan vokse i løbet af barnets første leveår. Efter nogle år bliver jordbærmærket normalt lysere i midten, hvilket er et tegn på, at det er ved at forsvinde. Hvis dit barn får et jordbærmærke efter 6-ugers alderen, eller hvis barnet har mere end 5 jordbærmærker, så kontakt din sundhedsplejerske eller læge. Også et jordbærmærke på mund, øjne, næse eller kønsorganer bør vurderes, tal med din sundhedsplejerske eller læge.

Atopisk dermatitis – børneeksem
Atopi er en fællesbetegnelse for flere forskellige problemer som pollenallergi, astma og eksem. Symptomerne kan ændre sig i forskellige dele af livet. Symptomer på atopisk dermatitis (hvor problemet viser sig som eksem) er tørre og nogle gange skællende udslæt, der ofte klør. Hos små børn opstår eksemen som regel først på kinderne og spreder sig derefter til andre dele af kroppen – ofte halsen, brystet, maven og ydersiden af armene og benene. Udslættet debuterer normalt i løbet af barnets første leveår. Kløen kan være meget generende og kan påvirke barnets nattesøvn. For at lindre kløen er det vigtigt at undgå, at barnets hud bliver tør. Derfor er det vigtigt jævnligt at smøre barnets hud ind med blødgørende creme, også i perioder hvor eksemen er bedre, for at forhindre, at der opstår ny eksem. At holde huden blød og smidig hjælper den med at bevare sin naturlige beskyttelse. Ofte skal barnet smøres ind flere gange dagligt og altid efter at barnet har badet eller fået brusebad. Brug masser af creme og massér ind over hele kroppen. Det er også vigtigt at undgå, at barnets hud tørrer ud ved ikke at bade barnet for ofte, helst højst 1-2 gange om ugen og uden sæbe.