I sit første halve år er barnet helt afhængigt af dig, og udvikler sig sammen med dig og andre, der er i nærheden. Barnet lærer at bruge sine sanser og søger mere og mere kontakt.

Alle børn udvikler sig i forskelligt tempo. Nogle børn springer et trin over, såsom at kravle, selvom udviklingen foregår efter en nogenlunde forudbestemt plan.

Først lærer barnet at kontrollere hoved og nakke, derefter arme og overkrop og til sidst benene. Det er nødvendigt at kunne balancere sit hoved, før det er muligt at lære at sidde eller stå. Barnet har derfor ikke behov for nogen speciel træning i motoriske færdigheder, fx for at lære barnet at kravle, da den motoriske udvikling følger et vist mønster.

Leg er vigtigt for alle børn, små som store! Leg kan sammenlignes med den voksnes hverdagsmotion, og det er vigtigt for barnet at få mulighed for at bruge sine evner. At være på gulvet sammen med en forælder giver god stimulering, gerne liggende på maven.

For spædbarnet er det vigtigt at ligge på maven i vågen tilstand, start med korte perioder, hvis barnet bliver træt. I mavestillingen stimuleres barnets motoriske udvikling, barnet træner balance og muskler og får bedre hovedkontrol. Begynd at vænne barnet til at ligge på maven lige fra starten, et lille stykke tid hver gang barnet er vågent. På den måde bliver mavestillingen noget naturligt for barnet. Det er som regel nemmere for barnet at ligge på et lidt fastere underlag, fx en tynd madras på gulvet, og nogle gange hjælper det, hvis barnet har et sammenrullet håndklæde under brystkassen. At holde hånden over babyens rumpe giver også god støtte. At ligge på maven er det første skridt til at lære at vende sig rundt, læne sig frem og kravle.

At lære sig en ny bevægelse er ofte svært, og det kræver meget øvelse, før barnet kan lave bevægelsen uden at skulle tænke.

Små børn behøver ikke organiseret aktivitet, bare at se på forældrenes ansigt er meget spændende! Forælderen kan lægge sig på maven overfor, have øjenkontakt og tale med barnet. At ligge på maven forhindrer også ensidig belastning af barnets baghoved, noget der kan påvirke kraniets form, da et spædbarns kranieknogler er bløde og formbare. Ligger barnet i samme stilling mod et fast underlag, risikerer kranieformen at blive skæv. Hvis barnet altid ligger stille på ryggen, risikerer kranieformen at blive flad bagtil. Skift hovedpositionen, når barnet er i liggende stilling, så barnets hoved drejes skiftevis til højre og venstre. At have barnet i en babystol eller autostol (når man ikke kører bil), eller at lade barnet sidde i en bæresele i længere perioder, indebærer en passiv siddestilling og kan også påvirke formen på barnets kranie. Glæden ved at bevæge sig findes naturligt hos barnet, og det er den voksnes rolle at skabe forudsætningerne for dette!